Om puljen

Puljen til lokale udviklingsaktiviteter støtter projekter, der udvikler og styrker landsbyerne i regionen og skaber bæredygtige tiltag og løsninger.

Det er en fordel, hvis der i projekterne bliver skabt integrerende tiltag, som kan opfylde flere af FN's verdensmål samtidig.

Hvem kan søge puljen

Puljen kan søges af kommuner i samarbejde med en landsby/landsbyklynge og evt. andre aktører.

Det er et krav at de berørte lokalsamfund er en central og aktiv del af projektet.

Der kan søges tilskud på op til 100.000 kroner.

Hvad kan du søge støtte til

Du kan søge støtte til:

  • projektforberedelse og mobilisering i lokalsamfund
  • modning af ideer og udvikling af metoder og nye organiseringer
  • projektrelaterede procesaktiviteter. Fx projektledelse, facilitering, konsulentbistand, lærings-, uddannelses-, og matchmakingsaktiviteter samt leje af faciliteter til arrangementer.

Find inspiration

På Region Midtjyllands vidensportal Landsbyviden kan du finde en oversigt over projekter, som har fået støtte gennem puljen. Her kan du søge inspiration og læse om projekternes indhold.

Besøg vidensportalen Landsbyviden

Ansøgning

Deadline for at søge puljen er overskredet. Frist for ansøgninger var den 25. august 2023.

Kriterier og krav

Ansøgningerne bliver vurderet ud fra følgende kriterier:

  • Potentiale for at fremme lokal bæredygtig udvikling.
  • Potentiale for at skabe nye løsninger, læring og viden til andre interessenter.
  • Etablering af nye partnerskaber og netværk.
  • Projektet skal understøtte konkrete handlinger der kan fastholdes efter projektafslutning.

Det er en fordel, hvis projektet bidrager til flere af FN's verdensmål.

Krav

  • Projekter skal sættes i gang i tredje kvartal 2023 – og skal senest være afsluttet fjerde kvartal 2024.
  • Ansøgninger skal have medfinansiering på mindst 50 % af det samlede budget.
  • Medfinansiering kan være i form af kontante tilskud fra andre finansieringskilder, egne projektmidler og/eller medgået tid fra eksempelvis kommunale medarbejdere, lokale projektledere mv.
  • Projektets økonomi skal beskrives i en budget- og finansieringsplan.
  • Ansøgere forpligter sig til at mødes undervejs i processen for at udveksle erfaringer og fortælle om projektets udvikling med regionens konsulenter. Region Midtjylland inviterer til disse arrangementer.
  • Erfaringer og læring formidles via regionens vidensportal landsbyviden.rm.dk.
  • Alle projekter skal efter projektafslutning fremsende regnskab og læringsopsamling til Region Midtjylland. Region Midtjylland sender en skabelon for læringsopsamling og regnskabsopsamling.

Læs standardvilkår og støtteberettigelsesregler for Region Midtjyllands udviklingspuljer.

Læs om Region Midtjyllands behandling af personoplysninger.

Kontakt

Christian Selmer Fredsø Jensen

Udviklingskonsulent

Mobil: 2072 9472

Send mail til Christian