Region Midtjyllands Landsbypris uddeles hvert år til en landsby eller et landsbysamarbejde. Læs mere om prisen her.

Landsbyprisen

Region Midtjylland uddeler hvert år Landsbyprisen på 150.000 kroner.

Prisen går til en landsby eller et landsbysamarbejde, der inspirerer andre til, hvordan lokale styrker kan bruges til at skabe udvikling til glæde for områdets beboere, miljøet, naturen og det omgivende samfund.

Formålet med landsbyprisen er at understøtte bæredygtig udvikling og fornyelse i regionens landsbyer samt at synliggøre landsbyer og lokalsamfund som attraktive steder at leve, jf. Region Midtjyllands Strategi for bæredygtig udvikling i landdistrikterne 2020-2030.

Ansøgning

For landsbyer

Alle interesserede landsbyer og landsbysamarbejder i Region Midtjylland kan ansøge om Landsbyprisen.

Frist for ansøgninger er den 20. januar 2025.

Ansøgninger skal sendes til den lokale aktionsgruppe (LAG) og/eller jeres kommune.

Vi anbefaler, at I tidligt kontakter jeres LAG og/eller kommune, så de ved, at I er interesserede i at ansøge. Der kan indstilles op til to kandidater pr. kommune.

Det står jer frit for, hvordan I vil lave jeres ansøgning. I kan lave en skriftlig ansøgning med billeder og illustrationer, en PowerPoint eller en video.

En skriftlig ansøgning må maksimalt fylde 5-10 sider. 

Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af jeres landsby/landsbysamarbejde og dens udvikling.

I kan bruge disse hjælpespørgsmål til at indkredse, hvad I som lokalsamfund har at byde på, og hvad I gerne vil:

  1. Hvad er jeres lokalsamfunds helt særlige styrker og værdier, og hvordan udnytter I og tager vare på dem? Fx kulturarv, foreninger, fællesskaber, institutioner, traditioner, naturområder mv.
  2. Hvad har I opnået, og hvad er jeres ønsker, drømme og konkrete planer for den videre udvikling af jeres lokalområde?
  3. Hvad er de næste skridt på vej mod at realisere disse ønsker og drømme?
  4. Hvordan organiserer I jer, og hvordan sikrer I, at alle der har lyst inddrages i lokalområdets fællesskaber og udviklingsaktiviteter?
  5. Hvordan samarbejder I med og henter inspiration fra andre uden for jeres lokalområde? Fx andre landsbyer, kommunen, LAG, fonde mv.
  6. Hvordan kan I bidrage til løsninger på samfundsmæssige udfordringer? Fx klima og grøn energi, natur og biodiversitet, sundhed, ensomhed og trivsel, ressourcer og genbrug mv.

For LAG og kommuner

Det er den lokale aktionsgruppe (LAG) og/eller kommune, der skal indstille kandidater til Landsbyprisen til regionen. I kommuner uden en LAG, er det kommunen selv, der indstiller.

Der kan indstilles op til to kandidater pr. kommune. 

Deadline for at indstille kandidater til Landsbyprisen er den 4. februar 2025 kl. 12.00.

Indstillinger skal sendes til Regional Udvikling. Send en mail til: regional-udvikling@ru.rm.dk.

Kriterier og krav

For at komme i betragtning til prisen, skal landsbyen eller landsbysamarbejdet:

  • have under 2.000 indbyggere
  • vise initiativ til bæredygtig udvikling og fornyelse
  • bidrage til at synliggøre landsbyer og lokalsamfund som attraktive steder at bo.

Prisen på 150.000 kr. skal bruges til faciliteter eller aktiviteter med et alment offentligt formål.

Informationsmøder

Vi afholder to informationsmøder om Landsbyprisen inden ansøgningsfristen.

Møde for LAG'er og kommuner

Dato: 7. november 2024 kl. 14.00 – 15.00.

Sted: Online møde.

Mødet er et online møde, som ikke kræver tilmelding.

Deltag i informationsmøde i Teams.

Møde for landsbyer

Dato: 14. november 2023 kl. 16.00 – 17.00.

Sted: Online møde.

Mødet er et online møde, som ikke kræver tilmelding. 

Deltag i informationsmøde på Teams.

Proces

Region Midtjylland uddeler Landsbyprisen i løbet af foråret 2025. Her kan du følge processen:

  • Februar 2025: LAG og/eller kommuner indstiller kandidater på baggrund af ansøgninger fra interesserede landsbyer. Der kan indstilles op til to kandidater per kommune.
  • Et eksternt fagligt panel hjælper regionsrådet med at vurdere forslag, ansøgninger og kandidater til Landsbyprisen.
  • Det faglige panel kan udvælge op til fem kandidater, som går videre til en finalerunde.
  • De fem finalister indbydes til et møde med det faglige panel, hvor de får mulighed for at begrunde og uddybe deres ansøgning.
  • Forår 2025: Regionsrådet udpeger vinder af Landsbyprisen 2025.

Tidligere vindere af Landsbyprisen

Oversigt over tidligere vindere

  • Landsbypris 2024: Skave (Holstebro Kommune)
  • Landsbypris 2023: Asferg (Randers Kommune)
  • Landsbypris 2022: Faster Sogn (Ringkøbing-Skjern Kommune)
  • Landsbypris 2021: Skals (Viborg Kommune)
  • Landsbypris 2020: Stauning (Ringkøbing-Skjern Kommune)
  • Landsbypris 2019: Idom-Råsted (Holstebro Kommune)
  • Landsbypris 2018: Sall (Favrskov Kommune)
  • Landsbypris 2017: Nørre Nissum (Lemvig Kommune)
  • Landsbypris 2016: Feldballe (Syddjurs Kommune)
  • Landsbypris 2015: Glyngøre (Skive Kommune)
  • Landsbypris 2014: Østrup (Ringkøbing-Skjern Kommune)
  • Landsbypris 2013: Nørager (Norddjurs Kommune)
  • Landsbypris 2012: Rødding (Skive Kommune)
  • Landsbypris 2011: Endelave By (Horsens Kommune)
  • Landsbypris 2010: Spjald (Ringkøbing-Skjern Kommune)
  • Landsbypris 2009: Idom-Råsted (Holstebro Kommune) 

Landsbyviden.rm.dk kan du finde artikler, video og præsentationer fra de seneste års vindere og overrækkelser af landsbyprisen.

Kontakt

Lars Haahr Jensen

Chefkonsulent

Mobil: 2163 9939

Send mail til Lars