Vi kortlægger grunde der er forurenede eller muligvis forurenede. Læs om kortlægning på vidensniveau 1 og vidensniveau 2 og om, hvad du selv kan gøre.

Din grund er kortlagt

Hvis din grund er kortlagt, betyder det, at grunden er forurenet, eller at vi har en mistanke om forurening.

Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. Regionen har ansvaret for at finde, undersøge og oprense forurenede grunde for at sikre rent drikkevand, menneskers sundhed og vandmiljøet. Derfor kortlægger vi de grunde, hvor vi har en mistanke om, at der er forurening. Det er fx på grunde, hvor der tidligere har været autoværksted, benzinsalg eller losseplads.

Kortlægningen hjælper os med at holde styr på forurenet jord ved gravearbejde og byggeri, så vi undgår at flytte forurening.

Kortlægning af jordforurening sker på to niveauer: vidensniveau 1 og vidensniveau 2.

  • Vidensniveau 1 (V1) betyder, at der er en mistanke om, at grunden er forurenet.
  • Vidensniveau 2 (V2) betyder, at der er konstateret forurening på grunden.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Din grund er kortlagt på vidensniveau 1

Hvis der er mistanke om forurening på en grund, bliver den kortlagt på vidensniveau 1 som måske forurenet.

Vi kortlægger grunde som måske forurenet, hvis vi har kendskab til aktiviteter, der kan have forurenet grunden.

Hvis din boliggrund er kortlagt på vidensniveau 1, har du ret til at få lavet en boligundersøgelse. Regionen betaler for undersøgelsen, og du har krav på at få grunden undersøgt inden for 1 år.

Hvis undersøgelsen viser, at din boliggrund er forurenet, bliver din grund kortlagt på vidensniveau 2.

Læs om boligundersøgelse.

Din grund er kortlagt på vidensniveau 2

Når der er konstateret forurening på en grund, bliver grunden kortlagt på vidensniveau 2. Det gør vi ved at analysere jord, grundvand eller poreluft (luften i jorden).

Vi vurderer, om forureningen skal fjernes, eller om grundet beliggenhed eller omfang ikke er en risiko. Vi prioriterer løbende, hvilke forureninger der skal fjernes.

Læs om Region Midtjyllands offentlige indsats.

Læs om hvad du kan gøre, hvis du bor på en forurenet grund.

Læs pjecen "Er grunden forurenet?".

Læs pjecen "Er boliggrunden forurenet?".

Hvad kan du selv gøre

Hvis der er mistanke om forurening på din boliggrund, eller der er konstateret forurening på din boliggrund, har du forskellige muligheder i forhold til at få undersøgt og fjernet forureningen.

Læs om dine muligheder.

Hvor kan du få hjælp

Hvornår skal du spørge regionen?

Du skal kontakte regionen, hvis du:

  • vil have udført en boligundersøgelse
  • vil lave en frivillig undersøgelse af en kortlagt boliggrund (for egen regning)
  • vil udføre en frivillig oprensning (for egen regning).

Hvornår skal du spørge kommunen?

Du skal kontakte kommunen, hvis du:

  • skal bygge eller udføre andre anlægsarbejder på en kortlagt grund, som er omfattet af offentlig indsats
  • vil ændre arealanvendelsen til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads
  • vil flytte jord fra det kortlagte areal.

Hvis du er i tvivl om du skal tale med regionen eller kommunen, så er du meget velkommen til at kontakte os.