Projekter i testhuset

Region Midtjylland har installeret en række instrumenter i testhuset, som har logget følgende:

• Differenstryk - over/under gulv (11 stk.)
• Differenstryk - over vandlås i kloak (2 stk.)
• Temperatur, lufttryk og luftfugtighed - inde (8 stk.)
• Temperatur, lufttryk og luftfugtighed - ude (4 stk.)
• Radon – inde (8 stk.) og ude (1 stk.)
• CO2 – inde (8 stk.) og ude (1 stk.)
• Grundvandsstand (5 boringer).

Der blev løbende lavet målinger i poreluft, indeluft, bag vandlåse og i kloaksamlebrønde. Målinger i poreluft blev udført fra permanente målepunkter etableret gennem betongulvet, mens målinger bag vandlåse i kloak blev udført via specielle prøvetagningsstudse, som regionen havde fået lavet i huset. Målinger fra kloaksamlebrønde blev foretaget gennem 2 slanger, der er ført fra huset ud i de 2 kloaksamlebrønde.

Målinger i ejendommen er udført systematisk i perioden april 2020 til april 2022.

Måleprogrammet kan ses i tabellen her:

Region Midtjylland stiller alle datalogninger og analyseresultater til rådighed. Analyseresultater fremgår af GeoGIS.

Undersøgelserne har vist en årstidsvariation i forureningskoncentration i poreluften med de højeste koncentrationer om sommeren og de laveste om vinteren. Endvidere er der fundet en årstidsvariation i forureningskoncentration i indeluften med de højeste koncentrationer i sensommeren og de laveste sidst på vinteren (mod forventningen). Det vur­deres primært at være i boliger med terrænnær forurenings hot spot/højtståen­de grundvandsspejl, stor utæthed i klimaskærmen og/eller ringe udluftning. I sådanne tilfælde vurderes der derfor, at det kan være relevant at måle indeluftkoncentration uden for fyrings­sæsonen.

Undersøgelserne forventes at blive afrapporteret primo 2026.

Region Midtjylland har sammen med Region Syddanmark og NIRAS undersøgt, hvordan vinylchlorid i kloakker opfører sig med hensyn til spredning og nedbrydning.

Udfordringen er, at det vinylchlorid der måles bag vandlåse ude i kloaksystemet (væk fra kildegrunden) ikke følger samme mønster som indhold af f.eks. PCE og TCE. Vi oplever f.eks., at indhold i samlebrønde er under detektionsgrænsen, mens der kan måles indhold bag vandlås i et niveau, som gør, at der ikke kan udelukkes påvirkning af indeluft. Der er flere mulige årsager til dette, og derfor blev følgende projekter igangsat:

• Kan kloakrør afgive vinylchlorid?
• Er vores målemetoder gode nok?
• Dannes vinylchlorid i kloaksystemet?

Det samlede formål for projekterne er at få vidensgrundlag til at udarbejde en mere robust risikovurdering i sager, hvor vinylchlorid spredes via kloakken, således at risikoen for at frikende boliger med indeluftpåvirkning med vinylchlorid minimeres.

Kan kloakrør afgive vinylchlorid?

I projektet omkring afsmitning fra kloakrør er der foretaget undersøgelser af vinylchlorid i kloaksystemer på uforurenede grunde.

Ved undersøgelserne er der påvist vinylchlorid i kloaksystemet på enkelte ejendomme. På forurenede grunde konstateres nogle gange meget høje koncentrationer af vinylchlorid, og ud fra dette (sparsomme) datasæt indikeres det, at en eventuel afsmitning fra PVC ikke resulterer i meget høje indhold af vinylchlorid.

Projektet er afsluttet.

Er vores målemetoder gode nok?

I projektet omkring målemetoder i kloakker er der foretaget undersøgelser med forskellige målemetoder i kloaksystemet i regionens testhus.

Vigtigste resultater:

• Forureningsindtrængning og -spredning i kloak kan være meget kompleks, og det er vigtigt med en god konceptuel forståelse.
• Der ses meget store tidslige variationer i forureningskoncentration i kloaksystemerne.
• Vurdering af risiko for indtrængning af flygtige forureninger fra kloak til indeluft bør IKKE alene baseres på én eller få korttids kulrørsmålinger bag vandlås.
• Ved passiv måling for PCE og TCE giver ORSA-rør de højeste og dermed mest retvisende koncentrationer ved målinger i både samlebrønde og bag vandlås.
• Ved passiv måling for vinylchlorid giver både Canister og Beacon-rør højere indhold end ORSA-rør. Ved denne undersøgelse ses, at Canister giver de højeste og dermed mest retvisende resultater for vinylchlorid i 5 ud af 7 målinger. Der er dog en række praktiske problemstillinger ved anvendelse af Canister, hvorfor de prøvetekniske og praktiske problemstillinger kan være afgørende for valg af målemetode for vinylchlorid.

Projektet er afsluttet.

Dannes vinylchlorid i kloaksystemet?

Region Midtjylland sidder med i følgegruppen til dette projekt, der udføres af Region Syddanmark og Niras. I projektet undersøges det, om der kan ske dannelse af vinylchlorid i kloaksystemet. De indledende teoretiske betragtninger viser, at det er muligt, at vinylchlorid dannes. Der er derfor igangsat fysiske undersøgelser til validering af teorien.

Projektet er ikke afsluttet.

UV teknologier har vist sig effektive til at nedbryde blandt andet chlorerede opløsningsmidler herunder PCE og TCE i drikkevand. Endvidere har teknologien vist, at chlorerede stoffer kan fjernes fra vand i svømmebade. På baggrund af erfaringer fra vandmatricen er det undersøgt, om UV-metoden også kan nedbryde chlorerede opløsningsmidler i luftfasen.

Første del af projektet er gennemført og var et proof-of-concept forsøg, som skulle vise, om teknologien kan benyttes i forhold til nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler fra luftfasen. Projektet har specielt fokuseret på nedbrydning af de chlorerede opløsningsmidler tetrachlorethylen og trichlorethylen samt nedbrydningsproduktet vinylchlorid. De gennemførte forsøg har vist, at vakuum-UV (VUV) er i stand til effektivt at fjerne chlorerede opløsningsmidler og nedbrydnings­produkter fra luftfasen. Samtidig har metoden vist sig særdeles driftsstabil. Der er påvist fjernelse af trichlorethylen og vinylchlorid med reduktioner på mellem 94% og 98%. For tetrachlorethylen er der påvist en gennemsnitlig fjernelse på 58% hen over UV-reaktoren.

På baggrund af proof-of-concept forsøget er der igangsat yderligere undersøgelser, hvor målet har været at bygge en prototype på en VUV-reaktor, som kan anvendes på tilsvarende vis som det traditionelle kulfilter ved afværge over for forureninger med chlorerede opløsningsmidler og nedbrydnings­produkter i luft.

I projektet er UV-teknologien testet under realistiske forhold på luft fra et eksisterende afværgeanlæg til sikring af indeklimaet mod chlorerede opløsningsmidler.

Forsøg udført under fuldskalatesten har vist, at PCE, TCE, VC og 1,2-DCE nedbrydes i VUV reaktoren. TCE, VC og 1,2 DCE fjernes til under detektionsgrænsen, mens reduktionen af PCE er ca. 70%.

Gennem et litteraturstudie er potentielle chlorerede biprodukter af VUV-behandlingen af luften identificeret. Den behandlede luft fra afværgeanlægget er undersøgt for disse stoffer, og der er observeret dannelse af biprodukterne kloroform og tetrachlormethan, men i koncentrationer der er under afdampningskriteriet.

Det er på baggrund af de gennemførte undersøgelser således vurderet, at VUV-filtre kan være en robust metode til at fjerne chlorerede opløsningsmidler fra afværgeanlæg til indeklimasikring, inden luften afledes til det omkringliggende miljø.

Projektet er gennemført i samarbejde med Sweco og UltraAqua og er afsluttet.

Formålet med projektet har været at opsamle og databehandle differenstrykdata fra Testhuset ift. at vurdere tidslige og rumlige variationer i data. Endvidere har formålet været, at sammenligne resultaterne fra 3 forskellige differenstryk-loggere og gennemføre en markedsafsøgning af andre potentielle loggere. Projektet indeholder en sammenligning af forskellige loggertyper og måleprincipper og anvendeligheden af de forskellige loggertyper er vurderet og beskrevet.

Der er foretaget en sammenligning af tre forskellige loggertyper, hhv. Systronik-, IoT- og DMR-loggere. I forbindelse hermed er det identificeret, at IoT- og DMR-loggere benytter en flowbaseret differenstryksensor, som ikke er forbundet med nulpunktsdrift eller temperatur­følsomhed, men som er forbundet med en softwarebaseret oversættelse af et analogt eller digitalt sensor-signal til et differenstryk.

De flowbaserede loggere virker pt. som det bedste bud på stabile og præcise dataserier, og de fleste loggere, som er i stand til at logge til skyen, er desuden baseret på disse sensorer. De flowbaserede sensorer er forbundet med et potentielt bidrag til indeluften, men teoretiske beregninger viser, at der kun i meget sjældne tilfælde kan forekomme bidrag igennem sensorer, der overstiger 1% af ADK. I situationer med meget høje poreluftkoncentrationer, kombineret med meget høje differenstryk er der beregnet et bidrag igennem flowbaserede differenstryksensorer på op til ca. 7% af ADK. Der bør naturligvis være fokus på ikke at benytte flowbaserede differenstryksensorer i sådanne situationer.

Projektet er gennemført i samarbejde med DMR og er afsluttet.

Formålet med projektet har været at få et grundlag for at vurdere, om kontinuerte målinger i f.eks. poreluft, indeluft og kloakluft kan anvendes til optimering af undersøgelser og planlægning af afværgetiltag på forurenede lokaliteter med påvirkning af indeluften.

Det er ønsket at undersøge, om kontinuerte luftmålinger, sammenholdt med traditionelle luftmålinger, kan give væsentlige data til kortlægning af indtrængningsvejene ind i en bolig, herunder afklaring af eventuelle interne kilder. Ved at anvende kontinuerte målinger forventes det, at undersøgelsestiden vil kunne mindskes væsentlig og samtidig give et bedre grundlag for at vælge den mest fordelagtige afværgemetode.

VaporSafe er valgt som målemetode for de kontinuerte målinger, og den primære del af projektet har handlet om at få et overblik over metodens anvendelighed og begrænsninger.

VaporSafe består af bl.a. en transportabel gaschromotograf, en manifold og et styresystem (software), hvormed der kan gennemføres luftmålinger og analyse af f.eks. klorerede opløsningsmidler i løbet af ganske få minutter direkte på en undersøgelseslokalitet. Systemet muliggør bl.a. at der kan opsættes en automatiseret prøvetagningssekvens med prøvetagning ca. hvert 10 minut, hvor data gemmes i skyen og som derpå er tilgængelige via et online dashboard.

Ved afprøvning af udstyret, er der gennemført en række forsøg, hvor der bl.a. er anvendt en blowerdoor til at forcere luftpåvirkning af testhuset.

Undersøgelserne har vist:

• Det er muligt at udtage en luftprøve og derpå have et analyseresultatet ca. 10 minutter senere.
• Den korte periode for prøvetagning og et afledt resultat kan give en hurtig afklaring af, om en potentiel spredningsvej er aktiv eller ej og med hvilken betydning/størrelse den har. Ved sammenligning med en traditionel passiv gennemsnitmåling eller fluxmåling, vurderes det at være et virkeligt stærkt værktøj.
• Det er muligt at konstatere pludselige ændringer i forureningens spredningsmønster.

Projektet er gennemført i samarbejde med Cowi og er afsluttet.

Projektet omhandlede test af sporgasundersøgelser og differenstryk mv., og havde følgende delformål:

1. Kan differenstrykmålinger anvendes til at forudsige, om sporgassen kommer frem til et givent punkt, og måske afsløre døde områder, hvor gassen ikke kan forventes at komme frem?
   Herved opnås viden og mulighed for undervejs at ændre testen med flere injektionspunkter mv.
2. Kan differenstrykmålinger bruges til at fastlægge nødvendigt driftsflow og/eller nødvendig påført ændring af differenstryk?
   Herved kan forbruget af sporgas indstilles til det nødvendige, og ikke som nu, hvor der muligvis overdoseres betydeligt.
3. Kan differenstrykmålere anvendes til at forudsige tid til fuld dækning med sporgas under det undersøgte terrændæk?
   Udbredelsestiden kan evt. udnyttes til andre undersøgelser.

Undersøgelserne viste, at det ved måling af differenstryk ser ud til at være muligt at forudsige området for udbredelse af sporgas, og at det også kan være med til at udpege døde områder, hvor gassen ikke udbredes i samme grad.

Differenstrykmålerne viste sig også meget anvendelige til at vælge et startflow for sporgassen, idet der sås næsten momentan påvirkning af differenstrykket i de sonder, hvor trykket blev påvirket.

Forudsigelse af tiden til gennembrud af sporgas ved et observations­punkt kan i praksis være meget svær, idet konstruktioner, tracéer mv vil påvirke udbredelsen. Ved nyetablerede gulve med kendt opbygning af et ventilationslag, kan det sandsynligvis være muligt at forudsige tiden for fuld dækning med gas under et terrændæk.

Datagrundlaget er for spinkelt til at konkludere noget endeligt ud fra projektet.

Projektet er gennemført i samarbejde med DGE og er afsluttet.

Ved dette projekt er der lavet en validering af styringsenhed til Canister, som er udviklet af DMR. Canister styringsenheden er afprøvet i samme periode, hvor der er lavet målinger på ORSA-rør.

Undersøgelsen er udført i september 2020, hvor der blev lavet opsamling af 3 stk. indeluftprøver med canistre påsat styrings­enheder. Der blev ved alle 3 prøvetagninger opsamlet parallelprøver på ORSA-rør. Undersøgelsen fra resultaterne heraf er beskrevet nærmere i magasin fra Miljø og Ressourcer nr. 4, 2020: Intelligent styringsenhed til 14-dages prøveopsamling med canister – anvendt til opsamling af vinylchlorid i indeluft.

I dette projekt er der lavet en undersøgelse af den reelle kuldepåvirkning af betongulve, ved ventilation under gulv med kold udeluft i fyringssæsonen.

Ved indeluftsikring med både passiv- og aktiv balanceret ventilation under terrændæk vil der ofte opstå berettiget bekymring omkring afkøling af brugerens gulve.

Afkøling kan medføre gener for brugeren, og kan medføre forøget energiforbrug til opretholdelse af tidligere komfort. Desuden kan der ved visse gulvopbygninger opstå risiko for kondensafsætning i gulvkonstruktionen, hvis ventilationen medfører afkøling til dugpunktet i den aktuelle opbygning.

Kondensafsætning kan under de rette forhold medfører skimmel-forekomst, hvorved generne ved afværgen overstiger gevinsten ved det udførte indeluftsikring.

Ved modellering kan kuldepåvirkningen af gulvkonstruktionen simuleres ved opsætning af en numerisk model for varmetransporten gennem gulvkonstruktionen til det ventilerede lag. Hertil laves en række antagelser omkring luftens spredning af kulde, samt jordens opvarmning af den gennemførte luft.

Ved undersøgelserne er det fundet, at gulvkonstruktionen bliver stærkt kuldepåvirket ved balanceret ventilation med kold udeluft, hvorimod gulvtemperaturen ved undertryksventilation ikke påvirkes af udetemperaturen. Derimod blev der ved undertryksventilation fundet en svag opvarmning af gulvoverfladen i perioden.

Ved balanceret ventilation er det fundet, at overfladetemperaturen faldt til et kritisk niveau, som gav høj risiko for kondensdannelse og risiko for skimmelvækst i det øverste lag af gulvkonstruktionen.

Projektet er gennemført i samarbejde med Artelia og er afsluttet.

Projektet havde til formål at afdække muligheder for at benytte IoT løsninger ved jordforure­ningssager. IoT står for Internet of Things, og er små selvstændige enheder, der kan sende og/eller modtage data via internettet i real-time.

Anvendelse af IoT løsninger vurderes at reducere fejlkilder og mindske omfanget af manuelt arbejde. Endvidere vil automatisk deling af data mellem forskellige aktører blive hurtigere og lettere.

I forbindelse med projektet er der opsat en række sensorer indendørs og udendørs i testhuset.

Indendørs

• 2 sensorer (temperatur og luftfugtighed)
• 2 sensorer (radon) - forsøg
• 2 sensorer (differenstryk over gulv) - forsøg

Udendørs

• 4 sensorer (temperatur, luftfugtighed og lufttryk)
• 1 Vejrstation (vind hastighed og retning)

Se data fra projektet her.

Der påvises PFAS-forurening i grundvandet ved mange forskellige forureningskilder, herunder renserier, men der er kun meget få undersøgelser af PFAS i indeluft. Flere af PFAS-forbindelserne er flygtige og kan afdampe til indeluften. Ved testhuset er der lavet undersøgelser for PFAS i grundvandet og fundet indhold over grundvandskvalitetskriterierne (sum 4 PFAS).

Projektet har haft til formål at undersøge, om PFAS kan findes i luftprøver ved testhuset.

Der er i alle udtagende indeluftsprøver påvist indhold over analysemetodens detektionsgrænse for PFAS-forbindelserne 6:2 FTOH, 8:2 FTOH og 10:2 FTOH.

Det påviste indhold af FTOH-forbindelser i indeluftprøverne stemmer overens med forventningen om, at disse forbindelser vil kunne forekomme i indeluften pga. forurening eller fra interne kilder, da baggrundsviden om disse stoffer viser at FTOH-forbindelserne er flygtige.

Projektet er gennemført i samarbejde med Rambøll og er afsluttet.