Samarbejde på tværs af sektorer
I Region Midtjylland har vi i perioden 2023–2025 arbejdet med syv komplekse samfundsudfordringer – det, vi kalder vilde problemer. Fælles for udfordringerne er, at ingen kan løse dem alene. Derfor nedsatte vi syv regionalpolitiske fora.
For at finde nye løsninger inviterede vi erhvervsfolk, forskere, politikere og repræsentater fra civilsamfundet til at deltage i tværgående samarbejder. Målet var at skabe et forum for fælles dialog, refleksion og samskabelse på tværs af roller og fagligheder, og at formulere anbefalinger til det videre arbejde med de store udfordringer i vores region.
Selvom foraene nu er afsluttet, er deres anbefalinger og erfaringer fortsat vigtige for Region Midtjyllands strategiske arbejde. På tre områder arbejder vi stadig aktivt videre: Unge udenfor, Mobilitet og Arbejdskraft. Denne side samler overblik over arbejdet og de anbefalinger, der blev udviklet i de syv fora.
Video om regionalpolitiske fora
Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.
Hvad er et regionalpolitisk forum?
I perioden 2023–2025 nedsatte Regionsrådet syv regionalpolitiske fora som led i arbejdet med en ny regional udviklingsstrategi. Et regionalpolitisk forum er en arbejdsform, hvor vi inviterede relevante aktører til at samarbejde om en fælles udfordring med politisk betydning.
Arbejdsformen bygger på principper om:
- Samarbejde på tværs af sektorer og fagligheder.
- Ligeværdig dialog mellem viden, erfaring og politik.
- Fokus på løsninger, der kan forankres i praksis.
Formålet med de regionalpolitiske fora var at skabe ny viden, relationer og idéer, og at udvikle anbefalinger, der kan bruges i det politiske og strategiske arbejde i regionen.
Hvert forum havde fokus på ét vildt problem, og arbejdede over en periode med at undersøge problemet og udarbejde anbefalinger.
De syv fora har arbejdet med følgende temaer:
- Unge udenfor
- Biodiversitetskrise
- Mobilitet
- Arbejdskraft
- Reduceret forbrug
- Arealer til den grønne omstilling
- Fremtidens landdistrikter.
Hvert forum blev faciliteret af Region Midtjylland, og havde repræsentanter fra relevante organisationer, foreninger, virksomheder, vidensmiljøer og politiske udvalg.
Region Midtjylland arbejder videre med området Mobilitet i tæt samarbejde med partnere, og med afsæt i anbefalingerne fra de regionalpolitiske fora.
Anbefalinger
De syv fora har hver især udarbejdet anbefalinger til, hvordan Region Midtjylland og samarbejdspartnere kan arbejde videre med de vilde problemer. Region Midtjylland har desuden udarbejdet analyser af hvert problem.
Du kan læse anbefalingerne og analyser fra hvert forum her.
Unge udenfor
- Læs anbefalinger fra regionalpolitisk forum om Unge Udenfor.pdf
- Læs analyse af de midtjyske unge (pdf).
Biodiversitetskrise
- Læs anbefalinger fra regionalpolitisk forum om biodiversitetskrise (pdf).
- Læs analyse af den midtjyske natur (pdf).
Mobilitet
- Læs anbefalinger fra regionalpolitisk forum om mobilitet (pdf).
- Læs analyse af mobiliteten i Midtjylland.
Arbejdskraft
- Læs anbefalinger om arbejdskraft fra regionalpolitisk forum (pdf).
- Læs analyse af arbejdsmarkedet og arbejdskraft i Region Midtjylland (pdf).
Reduceret forbrug
- Læs anbefalinger fra regionalpolitisk forum om reduceret forbrug (pdf).
- Læs analyse af reduceret forbrug (pdf)
Arealer til den grønne omstilling
- Læs analyse af arealer til den grønne omstilling (pdf).
- Læs løsningskatalog fra regionalpolitisk forum om arealer til grøn omstilling