Gode relationer på tværs af sociale, kulturelle og etniske forskelle er afgørende for trivsel og læring hos elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. De interkulturelle relationer kan endda være med til at øge trivsel og læring og fastholde eleverne og forhindre, at de dropper ud af deres uddannelse.

Det var et centralt punkt i diskussionerne, da den danske stakeholdergruppe i EU-projektet LeadEx mødtes hos UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern (UCRS) den 29. juni.

På dagsordenen var blandt andet:

  • Interkulturelle kompetencer og social inklusion
  • Erfaringer med translanguaging i undervisningen
  • Hvordan vi styrker trivsel, læring og fastholdelse
  • Planlægningen af LeadEx-mødet i Danmark i 2027

Translanguaging er en pædagogisk og sprogvidenskabelig tilgang, hvor flersprogede personer bevidst og strategisk bruger hele deres sproglige repertoire (f.eks. modersmål, fremmedsprog og fagsprog) på tværs af traditionelle sproggrænser for at lære, tænke og kommunikere. Dette er også en metode, som bruges fx på flere SOSU-skoler.

Planlægningen af det tredje interregionale møde i LeadEx kom også godt fra start. Region Midtjylland skal være vært for mødet, som finder sted i april 2027. Her bliver temaet innovation inden for uddannelse med fokus på, hvordan nye teknologier og pædagogiske metoder kan skabe endnu bedre læringsmiljøer. Deltagerne vil blive præsenteret for midtjyske tiltag inden for temaet gennem oplæg, workshops og besøg på forskellige institutioner.

I Region Midtjylland glæder os til at byde vores europæiske samarbejdspartnere velkommen her hos os til næste forår.