Sådan søger du

Hvis du vil indvinde råstoffer, skal du søge om tilladelse hos regionen. Du søger om tilladelse til råstofindvinding ved at udfylde et digitalt ansøgningsskema i RIT (regionens råstofdatabase).

Du skal vedhæfte følgende bilag til din ansøgning:

Ansøg om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding

Hvordan vurderes min ansøgning?

Vi giver som udgangspunkt kun tilladelse til råstofindvinding i områder, der i forvejen er udpeget som graveområde i den gældende råstofplan.

Region Midtjylland vurderer, om der kan gives gravetilladelse ud fra følgende parametre:

  1. Råstofressourcens omfang og kvalitet, sikring af råstofressourcens udnyttelse og erhvervsmæssige hensyn.
  2. Hensyn til naboer, natur og miljø, kulturarv m.m.

En tilladelse til råstofindvinding indeholder:

  1. Vilkår for indvindingen, som skal sikre, at der bliver taget hensyn til naboer, natur og miljø.
  2. Vilkår for efterbehandlingen af råstofgraven, der sikrer, at der bliver taget hensyn til bl.a. landskab og grundvand efter endt gravning.

I forbindelse med udarbejdelse af råstoftilladelsen sender vi tilladelsen i høring hos blandt andet grundejer, ansøger og naboer til råstofgraven.

Se kort over graveområder i Region Midtjyllands Råstofplan 2020.

Hvornår får du svar

Sagsbehandlingstiden for råstofansøgninger er lige nu på ca. 1-2 år. Sagsbehandlingstiden afhænger af om ansøgningen er miljøvurderingspligtig, sagens kompleksitet og teamets generelle opgavemængde.

Miljøkonsekvensrapport

Hvis du vil indvinde råstoffer på et areal, der er større end 25 ha, eller hvis vi vurderer, at råstofindvinding i området vil påvirke miljøet meget, så er projektet omfattet af miljøvurderingslovens krav om miljøvurdering. Det betyder, at du skal lave en miljøkonsekvensrapport.

Vi kontakter dig, hvis du skal lave en miljøkonsekvensrapport.

Råstoftilladelser offentliggøres

Hvis vi giver tilladelse til indvinding, så offentliggør vi afgørelsen her på siden og orienterer blandt andet grundejer og naboer om den.

Se råstoftilladelser i Region Midtjylland.

Kontakt

Telefon

Sekretær: 7841 1999

Telefontid

Mandag til torsdag: kl. 10.00-12.00 og kl. 13.00-15.00

Fredag: kl. 10.00-12.00 og kl. 13.00-14.00

Send mail til Råstoffer