Sundhed og kultur hænger sammen
Kunst og kultur kan have en positiv effekt på vores sundhed, trivsel og livskvalitet. Derfor har vi i mange år arbejdet med sundhed og kultur.
I vores indsats for sundhed og kultur fokuserer vi på at skabe et tæt samarbejde mellem kulturlivet og sundhedsvæsenet til gavn for både borgere, patienter, pårørende og sundhedspersonale.
Kulturelle tiltag i sundhedsvæsenet kan fx:
- afhjælpe stress
- skabe bedre livskvalitet for mennesker med demens og kroniske smerter
- mindske smerteopfattelse
- skabe særlige oplevelser for patienter på både sygehuse, i psykiatrien og ældresektoren.
På hospitalerne ser vi eksempler på, at bl.a. levende musik, naturoplevelser og sanseligt design kan:
- stimulere patientens evner til bedre at gennemleve en indlæggelse, målt i blodtryk mm.
- øge patienters og pårørendes livskvalitetog trivsel
- øge personalets arbejdsglæde
- supplere personalets handlemuligheder.
Det kan medvirke til:
- færre indlæggelser og genindlæggelser
- færre sygdomsforekomster
- færre medicinoptrapninger
- bedre evne til at håndtere sygdom.
Sådan arbejder vi med sundhed og kultur
Vi samarbejder bl.a. med kunstnere, kulturaktører, sundhedsaktører, forskere, kommuner og civilsamfund.
- Vi fremhæver kulturelle muligheder og fællesskaber som en vigtig del af vores sundhed og livskvalitet.
- Vi støtter og stimulerer samarbejder mellem kulturliv og sundhedsvæsen.
- Vi støtter udviklingen af den lige adgang til kultur og fællesskaber gennem regionens kulturindsats.
- Vi støtter udviklingen af social lighed i sundhed ved at udvikle og implementere nye, kulturbårne sundhedstiltag som supplement til konventionelle behandlingstilbud.
- Vi udvikler og indsamler ny viden – og bringer det i spil i vores samfund.
- Vi støtter udviklingen af en infrastruktur inden for kultur som sundhedsfremme fx gennem nye forretningsmodeller, nye partnerskaber og nye institutionstyper.
- Vi kompetenceudvikler både kulturaktører og sundhedsprofessionelle ift. at kunne udvikle og samarbejde på tværs inden for feltet.
Region Midtjylland forstærker indsatsen for sundhed og kultur
Regionsrådet i Region Midtjylland mener, at kultur skal spille en endnu større rolle i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.
Vi udvikler derfor i 2025 den første politik, der kobler sundhed og kultur. Politikken skal sætte retningen for vores arbejde med området i fremtiden med særligt fokus på, hvordan flere kultur- og sundhedsindsatser kan udbredes og implementeres i praksis og drift på bæredygtige måder. Politikken udvikles i samarbejde med partnere fra bl.a. sundhedsvæsenet, kulturbranchen, kommuner og civilsamfund.
Samtidig åbner vi for den hidtil største pulje til kulturtilbud, der fremmer sundheden. Der er i alt otte mio. kr. til uddeling i 2025 til større og velafprøvede projekter, der skal videreudvikles i samarbejde mellem kulturaktører og sundhedsvæsenet i regionen.
I videoen her kan du høre regionsrådsformand Anders Kühnau fortælle om vores satsning på sundhed og kultur.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Søg støtte til projekter
Region Midtjylland åbner for ansøgninger til en ny pulje, der støtter projekter, der arbejder i krydsfeltet mellem kultur og sundhed.

Magasin om kultur som sundhedsfremme

Culture for Health
Projektet CultureForHealth er iværksat af Europa-Kommissionen i 2021.
Formålet med projektet var at samle viden om, hvordan kultur kan bidrage til at fremme sundhed og velvære i sundhedsvæsenet og for den enkelte borger.