06.10.2018 

I sidste ende handler det om bæredygtig vækst og udvikling i regionerne. Sådan betegnede regionsrådsformand Anders Kühnau (S) ENCORE 2018. Environmental Conference of the Regions of Europe som Region Midtjylland var vært for den 17. - 22. september 2018. (Se video-opsamling fra konferencen - se nederst) 

Billede fra YouthCORE konferencen i Herning

Region Midtjylland var vært for den 13. ENCORE-konference. Som traditionen byder ved ENCORE, mødes unge forud for konferencen for regionale politikere og embedsmænd.    

YouthCORE kaldes konceptet, hvor unge fra deltagende regioner mødes om de samme temaer som politikerne. De får viden og skal samtidig præsentere oplæg for politikerne.

De tre temaer på YouthCORE og ENCORE var: klimaforandringer, cirkulær økonomi og økosystemer. 

- Styrken (ved ENCORE) er, at vi mødes og har tid til at diskutere og har tid til at lytte til hinanden, i forhold til hvordan vi håndterer de kommende års udfordringer. I sidste ende for at skabe bæredygtig vækst og udvikling i vores region og i andre regioner i Europa, sagde regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i forbindelse med konferencen.

Som en del af Encore 2018 underskrev politiske repræsentanter fra de 26 regioner en fælles erklæring ("Herning Declaration), som blandt andet udtrykker bekymring for klimaforandringerne som menneskehedens vigtigste udfordring og fremhæver FNs 17 verdensmål som en vigtig del af løsningen. 

Næste ENCORE-konference er i 2020, når den irske Eastern and Midland Region har værtskabet. 

Se flere videoer og fotos fra konferencen

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.