Analyse af ungdomsuddannelsesområdet
Uddannelseslandskabet er under grundlæggende forandring i de kommende år. Faldende ungdomsårgange og reformen af ungdomsuddannelserne betyder store ændringer i uddannelseslandskabet, herunder etablering af en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) fra 2030.
Analyse- og konsulenthuset PLUSS har i 2025 udarbejdet en kvantitativ analyse af uddannelseslandskabet i Region Midtjylland. Analysen giver et grundigt indblik i, hvordan de unges uddannelsesveje har udviklet sig over en årrække inden for fire områder:
- Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
- Gennemførelse af ungdomsuddannelse
- Gennemførelse af en erhvervskompetencegivende uddannelse
- Overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked.
Analysens resultater vil bl.a. danne grundlag for arbejdet med en ny regional uddannelsespolitik for 2026 og frem.
Download og læs Analyse af ungdomsuddannelsesområdet i Midtjylland (pdf).