Kampen om Landsbyprisen 2020 spidser til.

Tidligere i februar fremlagde de fem finalister til Landsbyprisen 2020 for den ekspertjury, som indstiller deres bud på en vinder til regionsrådet. Finalisterne er udvalgt af juryen på baggrund af syv kriterier.

Regionsrådet træffer endelig beslutning om vinderen af Landsbyprisen i slutningen af marts. De fem landsbyer, der endnu er i betragtning er: Bøvlingbjerg, Gylling, Hald, Landsbyklyngen Langhøj og Stauning.

Juryen til Landsbyprisen 2020 består udover chefkonsulent Karsten Bækgaard fra Region Midtjylland af Annette Aagaard Thuesen, Syddansk Universitet , Helle Nørgaard, Aalborg Universitet i København, Connie Mark Skovbjerg, Sønderborg Kommune, Helle Lyngbak fra Hjørring Kommune og ekspert i bæredygtighed Ole Sommer Bach fra Randers Regnskov.

Læs mere om alle kandidaterne

Region Midtjylland har siden 2009 fejret positiv og bæredygtig udvikling i landdistrikterne med Landsbyprisen på 150.000 kroner. Processen med at finde årets modtager af Region Midtjyllands landsbypris er nu i fuld gang.

Få overblik over alle de oprindeligt 13 kandidater til Landsbyprisen2020 og læs mere om, hvorfor de alle fortjener hæder og ære, ved at klikke på billedet herunder:

Tryk her for at læse mere om de i alt 13 kandidater til Landsbyprisen 2020