27.03.2021 

Efter et EU-udbud faldt en aftale i denne uge på plads mellem WSP som bygherrerådgiver for Region Midtjylland i forbindelse med oprensning af forurening i Videbæk by, der udgør en trussel for drikkevandet i området. Aftalen betyder, at arbejdet i Videbæk for alvor går i gang. Næste skridt er supplerende undersøgelser, inden udbudsmaterialet skal laves senere på året.

I januar besluttede regionsrådet ifm. indsatsplanen 2021 for jordforurening at påbegynde en oprensning af jord- og grundvandsforurening fra en industrigrund (tidl. højttalerproduktion) på Stationsvej i Videbæk. Forureningen udgør en risiko for grundvandet og periodevist også for naboboliger.  

Det bliver altså den rådgivende ingeniørvirksomhed WSP med projektleder Thomas Larsen, der kommer til at assistere Region Midtjylland i beslutninger ift. oprensningen. Det er ligeledes WSP's opgave at udføre supplerende undersøgelser til brug ifm. at detailplanlægge selve oprensningen. 

Foto af den industrigrund i Videbæk, hvor der tidligere blev brugt klorerede opløsningsmidler ifm. højttalerproduktion. I dag står bygningerne ved forureningen tomme.

Den industrigrund i Videbæk hvor der tidligere blev produceret højttalere, hvor man affedtede metalemner med rensemidler indeholdende TCE (trichlorethylen) - et kloreret opløsningsmiddel. Det har fra 1953-1994 skabt en forurening, der spreder sig i jorden. Foto: Region Midtjylland 

Forureningen stammer fra højttalerproduktion på grunden fra 1953-1994. Dengang var affedtning af  - en del af arbejdsgangen. Fra et affedtningskar på virksomheden er der bl.a. sket et spild på ca. 300 kg affedtningsmiddel. 

Termisk oprensning 

Oprensning i Videbæk bliver en såkaldt "termisk" løsning, hvor oprensningen foregår ved, at jorden varmes op til 90-100 grader. Samme metode, som regionen benyttede sig af, da der i 2020 blev renset op efter en renseri-forurening i Boulstrup nær Odder. 

Bygherrerådgiveren skal bistå regionen med faglig specialistviden og erfaring med termisk afværge. Rådgiveren er dermed med til at sikre, at den entreprenør, som ender med at skulle udføre oprensningen, er i stand til at løse opgaven. 

Oprensningen, der vurderes at ville koste 10-14 mio. kroner, vil forventeligt blive afsluttet i 2023. 

Læs mere om forureningen i Videbæk på videbak.rm.dk